Weekenden der hed d. 13-15. december tog vi til Chicago!! Det var simpelthen så fedt! Jeg elsker simpelthen at se nye steder, det er bare det fedeste. Fredag omkring middagstid kørte vi sydpå. På vej derned så vi film, så den tre timers køretur føltes som ingen tid. Da Johanna og jeg begyndte at kunne se de første skyskrabere flippede vi ærligt talt ud. Vi kom frem til hotellet, men den næste begejstring ventede, da vi så vores værelse. Nej vent, det var ikke engang et værelse. Det var en imperialsuite på øverste etage. Okay måske lidt blær, men det er muligvis første og sidste gang, jeg kommer til at bo sådan et sted. Vi havde udsigt til skyskrabere, Lake Michigan, stadiumet hvor det amerikanske fodboldhold Chicago Bears spiller og Sears Tower! Så fantastisk.
Dad's mor, søster og hendes mand kom over til aftensmad (Chicago pizzas.. SÅ gode!) Det var Mona's (grandma) 85-års fødselsdag, og det var grunden til at vi tog til Chicago, for hun fejrede sin fødselsdag i suiten dagen efter. Så næste dag kom der en masse mennesker til fødselsdag, og der blev taget familiebilleder i massevis, spist lækker mad,holdt taler og jeg dansede også med Mona. Hun er en interessant dame, meget sød, men ikke rigtig en bedstemortype. I er nu de bedste mormor og morfar :-) Johanna og jeg snakkede meget med et par, der havde besøgt Europa og især Tyskland mange gange. Manden vidste jo selvfølgelig besked om Helles selfie med Obama haha!
Jeg mødte også en mand i elevatoren, der kunne høre accenten og spurgte, hvor vi kom fra. Johanna og jeg fortalte ham hvor fra, og han spurgte om jeg kendte Esbjerg med de store hvide mænd. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, og sagde at jeg havde en fætter der. Synes altså det var virkelig sjovt, at han vidste hvad Danmark var og endda kunne sige Esbjerg! Og at han i det hele taget spurgte ind til os i de 20 sekunder, vi var i elevatoren sammen. Elsker at amerikanerne er så åbne :-) og lige en anden historie: Laura, Johanna og jeg dansede rundt i vores vindue, da vi så at der var nogle piger i et rum overfor der vinkede. Det var ret sjovt, så vi kommunikerede frem og tilbage og fik deres værelses telefon nr. Mom spurgte om de havde lyst til at komme til festen, men de kunne de desværre ikke, fordi de skulle hjem. Synes dog hele situationen var ret sjov og igen det der med amerikanerne er så åbne.
Efter festen tog vi hen til "The Big Bean". Det var simpelthen så imponerende! Vi fik taget en hel del billeder, og jeg var så glad, for det var helt sikkert på min bucketlist at se den! Flere af os havde ikke vandtætte sko på (ups), og da det havde sneet og smeltet, så var der rimelig vådt i gaderne. Det resulterede i, at vi måtte tage til en butik og købe gummistøvler og varme sokker (til mig). Bagefter tog vi en bus hen til Lincoln Zoo, hvor vi gik rundt og så deres julelys + nogle af dyrene. Vi mødtes med noget familie, og det var rigtig hyggeligt. Bagefter fik vi aftensmad og tog hjem til hotellet.
Næste dag tog vi hen til Macy's og så deres julevinduer, som de er meget kendt for. Vi skrev også et brev til Julemanden og spiste frokost på en speciel restaurant, hvor tjenerne råbte og var uhøflige i mod folk. Lidt underligt, men også meget sjovt. Bagefeter kørte vi lidt rundt og så hvor dad havde gået i skole osv., da han voksede op, og det var meget fedt at se. På vejen hjem stoppede vi i en butik, der hed World Market, hvor man kunne finde ting fra forksllige lande. Jeg fandt bl.a. rugbrød, brunkager, lakridser og æbleskivemix. Bagefter koerte vi hjem.
Virkelig fed weekend i Chicago, og vi snakier om at tage derned igen her til foråret :))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar