Hej med jer :-)
Der er sket så mange ting siden sidst! Allerførst havde jeg min dimission og afslutning af 10 års skolegang på Syvstjerneskolen.
Fra d. 10 - 13. juli var jeg på AFS førorientering med 33 andre kommende udvekslingsstudenter. Det var så sjovt! I løbet af de fire dage var der en masse ting på programmet bl.a. en masse lege og lærerig undervisning om dét at være på udveksling. Fredag aften var der rollemiddag med temaet "omvendt bryllup", hvor alle de ting der nu sker til et bryllup skete i omvendt rækkefølge (brudenat, brudevals, dessert, taler, hovedret o.s.v.) Vi var inddelt i nogle landegrupper, og hver gruppe havde fået til opgave at komme med noget underholdning.
Der blev også læst godnathistorie to af aftenerne, som vi lyttede til, mens vi lå i firkanter på hinandens maver (Det er lidt svært at forklare, men man lå overraskende godt!) Torsdag aften fik vi også på besøg af en dansk værtsmor, der har haft en japaner på besøg og så hendes søn, der havde været et år i Seattle i U.S.A. Det var sjovt og spændende at høre om.
Lørdag skrev vi et brev til os selv, som bliver sendt til os engang om et halvt års tid, og så sluttede vi af med en peptalk (hvor vi igen lå fire og fire på hinandens maver). Alt i alt var det nogle rigtig fede dage, og jeg ønsker alle et fantastisk år og glæder mig til at se alle igen på efterorienteringen næste år!
Derefter var jeg en uge i Blåvand med familien, hvor jeg også fik holdt noget afskedshygge for hele familien. Det var dejligt at se alle en sidste gang, inden jeg tager afsted. Og apropos afsked, så har jeg efterhånden sagt farvel til de fleste af mine venner. Bl.a. den søde Rikke der i går tog afsted til New Zealand. Håber hun kommer godt derned og får et fantastisk år!!
I dag var jeg på den amerikanske ambassade, og det var faktisk ganske stille og roligt. Vi kom ind og trak et nummer, derefter skulle de have fingeraftryk og så ventede man på sit interview. Damen spurgte mig, hvor jeg skulle hen og i hvor lang tid, og det var det!
Jeg er efterhånden godt klar til at komme afsted. Der er kun 16 dage, og jeg glæder mig helt vildt!!
Søde piger til dimissionen
Hygge på førorienteringen
Til omvendt bryllup
Igen :))
Aktivitet som en af landegrupperne stod for
Stoleleg
Sødeste Michelle og mig (www.michelle-exchange-usa.blogspot.com) :)
Kagen min mor og bror lavede til min afsked med familien! Så flot og god :)
Vesterhavet!
Farvel og på gensyn til min skønne veninde Rikke <3
- Julie :)










