Sider

torsdag den 20. juni 2013

Værtsfamilie!


Hej med jer.

Så skete der endeligt noget på værtsfamiliefronten. D. 12. juni på min fødselsdag fik jeg om aftenen en mail, hvor der stod: Happy birthday daughter!!! Da jeg ikke havde fået noget information fra organisationen AFS, som jeg rejser med, flippede jeg helt ud. Jeg løb rundt i huset og viste mailen til mine familie, mens jeg bare hoppede op og ned af glæde!

Familien, som virker virkelig sød, består af: Moren Debbie, faren Tom, sønnen Keith på 21 der ikke bor hjemme længere, Sabrina på 16 og Laura på 13 og så de to hunde Spud og Solo og sidst, men ikke mindst, en guldfisk. De bor i byen Beaver Dam i staten Wisconsin. Byen har omkring 16.000 indbyggere, og skolen jeg skal gå på hedder Beaver Dam High School. Jeg skal være junior som er det 3. år i High School, og så skal jeg først starte i skole d. 3. september. Min søster Sabrina siger, at skolen er rigtig god, så det er jeg glad for. Beaver Dam ligger heller ikke så langt væk fra Wisconsins hovedstad Madison og kun nogle timers kørsel fra Chicago! Derudover bor de i et virkelig flot og stort hus, og deres grund er 120 gange større end vores! Det er helt vildt.

Om torsdagen, dagen efter jeg fik deres mail, fik jeg informationerne fra AFS, så jeg nu ved mere om dem. Jeg har skrevet en hel del med dem alle og i torsdags skypede jeg med min værtsøster Sabrina i over en time. Det var virkelig hyggeligt, og hun er bare så sød. Generelt er jeg bare rigtig glad for den værtsfamilie, jeg har fået, for de har alle været så søde, og de er mindst lige så spændte som jeg.

I dag fik jeg et brev fra AFS med afrejse-informationer. Jeg skal flyve d. 8. August kl. 7.25 med en mellemlanding i London og så videre til Chicago. Jeg er i Chicago samme dag kl. 14.20. Der er kun 47 dage tilbage, og jeg glæder mig helt vildt!!!

Inden da har jeg lige en dimission, ansøgning om Visa, en AFS førorientering, en uges ferie og afsked med familien i Jylland, et besøg på den amerikanske ambassade og afsked med mine søde veninder. 

 
   Huset er det i nederste venstre hjørne.


   Huset forfra.


Huset set fra trampolinen. De er ved at få bygget en ny terasse og en swimmingpool.


   Hundene. Spud til venstre og Solo til højre.


   Det der skal sidde på min bagage, når jeg rejser afsted.

- Julie :-))



Ingen kommentarer:

Send en kommentar